torsdag den 6. marts 2008

overskrift.dk (og formens sejr over indholdet)

Overskrift.dk har mange fine features. Legen med søgeindgange (seneste, populære, geografisk osv. ) kunne man godt ønske infiltrerede bibliotekernes søgesystemer. I hvert fald så længe de supplerer og ikke overskygger den egentlige søgeindgang.

Well. Ugens opgave lød blandt andet på at melde sin blog ind som feed. Det hermed gjort, og der skulle derfor være "mere en 80.000 danske weblogs" + én i den del af blogosfæren, som overskrift dækker.

Men hvad er der så i? Principielt kunne alt jo være at finde, men lige som man længe har kunnet sige om www, så er de informationer, der findes i de mange blogs præget af mediet: Nogle emner og visse afsendertyper er nemmere at finde end andre. Tiden vil måske ændre dette, men indtil videre er det nok værd at huske på i forbindelse med en informationssøgning.

Til sidst en tilståelse: At tilmelde nærværende blog til offentligt skue har været lidt grænseoverskridende. Det er fint nok at prøve kræfter med udformningen af en blog ... men at skulle belemre andre med resultatet forekommer betænkeligt. Godt nok er jeg vist ikke den eneste, som blogger for at (lære at) blogge ... men så meget desto mere! Al den støj - og så sparsomt med essens.

Ingen kommentarer: