23 ting - opsamling

Hvilken eller hvilke opgaver synes du bedst om?
Bruger du nogle af de ting, du har lært i forløbet?
Hvad synes du om formen i 23 Ting (e-læring, selvstudie, kollegahjælp)?
Er der noget i forløbet, du synes kunne have været anderledes?
Ville du deltage igen, fx 23 Ting +
Har du ideer til, hvordan biblioteket kan være synlige/tilbyde services i web 2.0 miljøerne?


Favoritting?

Generelt har jeg nok syntes bedst om opgaver som supplerede de praktiske øvelser med tekster om tingen - fx rss-opgaverne. Derudover har de opgaver, som virkede mest brugbare, nok haft en tendens til at optage sindet mest. Omvendt har de meget sociale (og selvudstillende) ting været lidt svære ... hvor meget vil man være på nettet (mht såvel oplysninger som tid)? Og hvor meget skal et kursus på ens arbejde overlappe med ens privatliv?


Hvad bruger jeg?
#1a&b) google-konto bruger jeg nu til mail, blog, igoogle, rss-reader. Gmailen indgår fortsat i konkurrencen med min gamle hotmail-konto. Jeg brugere dem i lidt forskellige sammenhænge, men en arbejdsmail, en privatmail, to hotmails (den oprindelige sandede til i spam og bruges nu kun til onlineregistreringer hos udbyder med lav troværdighed - eller anmasende markedsføring), to gmails (konceptet var tænkt lidt som med hotmail) og jo faktisk også en konto hos yahoo pga. flickr ... det er for meget. Jeg har prøvet at samle noget med POP3 mv. men det går ikke helt sømfrit.

#2) Jeg bruger pt blogger som en midlertidig reklamesøjle og platform for information om en kommende FaBuLær-temadag: laeringmedkunstognatur.blogspot.com. Et udemærket redskab, omend jeg har store kvaler med formatteringen: Hvornår indsætter den (dobbelt)linieskift? Hvordan kommer teksten til at stå i forhold til et uploadet billede? 'Rediger HTML' viser nogle html-koder - men øjensynligt ikke dem alle. Og 'Eksempel'-funktionen har endnu ikke vist er eksempel som svarer til bloggens udseende efter publicering. Det er lidt irriterende.


#3) rss bruger jeg - omend noget inaktivt. En reader er integreret i min igoogle, men ikke for alvor trimmet eller udbygget

#4) jeg har ikke efterfølgende taget mig tid til / haft behov for at søge efter blogs.

#5) igoogle - en glimrende startside.

#6) chat bruger jeg ikke

#7) del.icio.us bruger jeg ikke

#8) LibraryThing bruger jeg ikke

#9) Picasa bruger jeg bl.a. til at eksportere billeder til blog

#10) Flickr bruger jeg ikke

#11a&b) YouTube bruger jeg en gang imellem. Bl.a. i forbindelse med vagter i musikbiblioteket. Bibstream bruger jeg ikke.

#12) mp3-afspilleren er sjældent i brug. Men står nok over for en renæssance idet vi har en kor-koncert under opsejling, og i den forbindelse kan der være behov for at lytte mere til musik, end blot i stuen

#14) Netmusik har jeg brugt lejlighedsvis, dels som 'lyttepost' og dels til korsatser, jeg har skullet synge (og som resten af koret jo også har villet låne på biblioteket på samme tid, så hér har eksemplarets trancendens virkelig sin ret!). Nodemusikken har jeg desuden haft god brug af på vagter i musikbiblioteket - primært til klassisk kammermusik.

#15) Last.fm kører her på bloggen, så når jeg arbejder med 23ting, har jeg tit mr Sco med mig.

#16) Podcast bruger jeg indtil videre ikke

#17) Google Maps er blevet en konkurrent til Krak når jeg skal have visuelt indtryk af en geografisk lokalitet. Desuden har jeg fx i forbindelse med laeringmedkunstognatur.blogspot.com brugt Google Maps til selv at illustrere geografiske forhold for andre.

#18a) eboks bruger jeg indtil videre under tvang for at få min lønseddel. Men jeg tror nok, at jeg på et tidspunkt vil omlægge hjemmets papirarkiv af indhold fra div. rudekuverter. Yderemere vil jeg (når lejligheden viser sig) scanne og uploade en sikkerhedskopi af 'livsdokumenterne'

#18b) ekalenderen har jeg endnu ikke rigtigt haft behov for. Men lad os se ... det kan snart ændre sig!

#19) Google Docs har jeg brugt en del. Primært for at have adgang til dokumenterne fra hjem såvel som fra arbejdet. Dog også til at delagtiggøre kollegaer i visse dokumenter ... men foreløbig har det vist ikke udviklet sig til et reelt samarbejde om teksterne.

#20) Facebook har jeg følt mig lidt forpligtet til at logge på også efter øvelsen: Nu var min profil jo meldt ud til en gruppe facebook-venner, og så kan man vel ikke bare lade den ligge død. Men det er nu ikke desto mindre nok dét, det ender med. Den overvældende meddelsomhed passer vist ikke helt til mit temperament!

#21) Arto vil jeg nok først for alvor vende tilbage til om seks-syv år, når sønniken begynder i skole. Så tror jeg, det kan blive et godt sted at få fornemmelse for, hvad der rører sig for børn i eller lige over hans alder. Altså: Hvilke påvirkninger kan man forvente, han bliver udsat for? (O, skræk! Som om star-MGP-factor'en var ALT rigeligt!!)

#22) Wikipedia. Ja, den indgår som referenceværktøj. Men om den kommer til at fungere som publiceringskanal er måske mere tvivlsomt. Hvad er det lige man har så meget på hjertet (og hjernen!), at man føler sig kaldet til at udbrede sig om det for andre? Hmmm ... Chokolade, måske?

Formen?
e-læring og selvstudiet har været hovedingrediensen i mit kursusforløb. Jeg har vendt enkelte opgaver med kollegaer i nærheden, men har hverken fået udnyttet sparringen fra ugentlige eksperter eller supportcaféen. Måske fordi den tidsmæssige fleksibilitet, som er fordelen ved selvstudiet, er ikke så nem at kombinere med mødetider og vagtskemaer. Men nok snarere fordi jeg ikke kom i vane med at søge og udbyde sparring. Måske kunne jeg være hjulpet igang af en løst koblet studiegruppe? Eller måske skulle opgaver have rummet en delopgave med at kommentere/debatere ugens indlæg på kursusbloggen eller i et andet fælles forum - parallelt med eller i stedet for ens egen blog?

Kunne noget være anderledes?

Måske noget med formen (se afsnittet herover). Og måske kunne der løbende have været større fokus på, hvad biblioteksperspektivet er i tingene? - men måske er målgruppen for bred til at gøre det rentabelt.

Ellers er der spørgsmålet om udvalget af ting, men egentlige klager skal der ikke lyde. Det kunne måske have været interessant med et videointerview med Roskilde om erfaringerne med http://www.voresbibliotek.dk/ og Secondlife, eller Helsingør om wiki-leksikon. Eller selv at oprette en avatar i SecondLife eller lignende? - selv at producere et podcast? En 'ting' om bfnet.dk for bibliotekarer, evt. som supplement til Arto?

Fremtidig deltager?

Ja da. Bestemt!

Biblioteksperspektivet?

Hmmm ... ja, det skulle jo gerne være der.

*) Mp3-afspilleren har været vigtig at få i brug mhp vejledning af musikbibliotekets lånere.

*) En lokalhistorisk wiki ligger som tidligere nævnt lige for.

*) Et wiki-intranet virker også oplagt

*) Tilbage til brugerne: 'Lån et feed' ... Tim Berners-Lee forestillede sig informationsprofessionelle som 'trail-blazers' på webben. Biblioteket kunne tilbyde borgere på forhånd sammensatte emne-pakker af feeds.

*) youtube vil være fremragende til mange (også mindre boglige) lånere. Og på musikbiblioteket er der ofte klare fordel i at kunne sætte billeder og lyd på snakken af en kunstner.

*) ideen med at oprette en profil for biblioteket i diverse sociale 2.0-fora er der flere der har prøvet. Men er det en god ide? Hmmm. Jeg tvivler umiddelbart på, at vi ville gøre en god figur, og i så fald er det nok bedre at lade være. (Lidt lige som med hjemmesiderne, hvor designet er kommet til at betyde så meget for brugernes instinktive kvalitetsvurdering, at kravene til et meningsfuldt website er steget kraftigt siden de spæde html-dage.) Problemet er ofte at formålet synes at være at give biblioteket en ekstra markedsføringskanal ... og hvem vil være 'ven' med én som aldrig lytter og kun taler om sig selv??

.... dermed også slut på denne svada. Der er ganske givet mere, hvor det kom fra, men det må blive en anden gang. I et andet forum.

TAK FOR DENNE GANG!

En lille reklame

Én de ting jeg har fået med fra 23ting-kurset er det gryende kendskab til Blogger.

Aktuelt har det givet mulighed for en lidt drypvis reklame for temadagen "Læring med Kunst & Natur", som jeg arrangerer på vegne af Bibliotekarforbundets faggruppe FaBuLær. Det er åbent for alle Bf-medlemmer og kan naturligvis klart anbefales ;)! Tilmeldingen er via Bf's kalender, senest 16/10.

Ihærdigheden kan beses på laeringmedkunstognatur.blogspot.com.

endnu et forsøg med kort

Vis stort kort

ForSøg i Lokalbibliografien

Dansk Lokalbibliografi: Storstrøms Amt er sammen med de øvrige lokalbibliografi-baser blevet optaget i Danbib og på det seneste også gjort tilgængelig for slutbrugere via bibliotek.dk. Visningen af posterne i de to store baser er imidlertid ikke helt, som man kunne ønske det, så der er fortsat god grund til at gøre brugerne opmærksomme på den lokale base. Til det formål kunne et søgefelt på lokalarkivers hjemmesider og på andre sites, som kernebrugere kan forventes at benytte, måske være en mulighed. Herunder er er eksempel på en løsning - let redigeret efter Jørgen Gram Christensens (Vejle) anvisninger:

Søg i Dansk Lokalbibliografi: Storstrøms Amt

Et hængeparti eller En paves tålmodighed

Scroll tilbage i tiden til 'ting 18'. Vi skriver 22. august, og sommeren er over os.

Jeg nåede e-boks, men så vidt jeg kunne lure, handlede e-kalender om, at et program skulle hente data på min arbejdspc. Og så har det lige været med at finde et ledigt tidspunkt, hvor jeg faktisk sad ved min 'egen' pc. Men det ser ikke ud til at have være en reel hindring: Kalenderen virker vist fint fra flere pc'er (hver med programmet downloaded) - og reagerer tilsyneladende på mit login. Så alt er godt!

Ideen med kalenderen er jo fin. Måske en anelse for industrielt strømlinet, hvis man forestiller sig én fælles kalender for alle - også privat. Men hvis det kommer op og køre vil det ganske givet spare tid i mødeplanlægningen. Muligheden for at se andres planer i sammenhæng med egne - eller andre samarbejdspartneres - planer, er meget anvendelig.

For mit eget vedkommende er jeg desuden i forvejen lidt på udkig efter en god 'overskridende' kalenderløsning. Vagtskemaet på biblioteket styrer meget af arbejdslivet, men det er jo ikke koordineret med Outlook-kalenderen. Og med så få specielle møder jeg deltager i, må jeg tilstå at Outlook bliver noget forsømt.

Men så er der den lille bærbare Mayland. Med alle dens kragetæer og overstregninger. Den er jo i nogen grad kompatibel med øvrige kalender typer ... det kræver bare lidt rettidig pertentlighed og dobbeltbogholderi. Kalenderen på mobiltelefonen burde måske erstatte Mayland'en, som den bærbare løsning. Men så er det lige med at få sat sig ind i mulighederne for synkronisering af dén (hvis det da overhovedet er muligt med datidens teknik ;)!).

Familiens vægkalender er for privatlivet, hvad vagtskemaet er for arbejdslivet. Så den skal på én eller anden vis tages med i betragtningen. [Og hvis e-kalender skal konkurrere med Peddersen & Findus-tegningerne, så skal de altså virkelig arbejde med designet!]

Og så er der google-calendar, som jeg har prøvet at snuse til. Den kan måske i virkeligheden sammenlignes lidt med e-kalenderen. Problemet er som altid, at teknikken kun fungerer, når personerne, man vil lave aftaler med, abonnerer på samme løsning.

Så ja: Hvis den kritiske mængde af brugere nås, kan e-kalenderen blive et godt redskab for alle der har behov for at aftale møder uden for deres nuværende kalendersystems rammer. Og skulle man fortvivle over, at folk er for længe om at tage den til sig, kan man sende pave Gregorius d. 13. en medfølende tanke. Ifølge Almanak Fakta blev hans forbedrede udgave af den julianske kalender lanceret i 1582, men først implementeret i Danmark i år 1700 (samme år i øvrigt som Rusland valgte at skifte til den julianske kalender!). Grækenland sprang med på dillen i 1924.

Wikipedia

Jeg deltog i sidste uge i Lokalhistorisk Netværks kursus om wiki-teknologien. Målet for kurset var at undersøge wiki's muligheder i forhold til det lokalhistoriske arbejde.

Der var indlæg om wiki-leksika i Helsingør (www.helsingorleksikon.dk) og Silkeborg (endnu under udarbejdelse) kommuner ved hhv. Eva Stennicke og Claus Juhl Knudsen. Blandt pointerne fra de to var, at oprettelse og vedligeholdelse ikke er gratis (støttekroner fra styrelserne er nemt brugt), og at den største udfordring er at få motiveret foreninger, kollegaer og borgere til at bidrage. Et redskab til at sammenligne wikier forud for oprettelsen af ens egen er www.wikimatrix.org.

Som eksempel på en mere samarbejdsorienteret løsning kiggede vi desuden på den fællesnationale norske www.lokalhistoriewiki.no , hvor man har lavet sin egen wiki - i fællesskab.

Fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv kom idéen med at simpelthen at udarbejde en samlet indgang til artikler i den 'store' Wikipedia, http://noerrebrolokalhistorie.dk/kort/.

Om selve Wikipedia gav Esben Fjord et oplæg. Nogle af de emne han kom ind på var følgende:

• Ejer er Wikimedia Foundation, en non-profit fond med 5 fuldtidsansatte (fysisk placeret i USA). Fonden bestyrer også andre wiki-projekter og drives af frivillige midler med et årligt budget på $ 1.500.000. [Det lyder umiddelbart som et noget skrøbeligt fundament!]
• Artiklerne er 'frie' i den forstand, at det står alle frit for at oprette en profil og producere eller redigere artikler. Ikke desto mindre findes der en række retningslinier for artiklernes form og stil samt (frivillige, og 'demokratisk valgte') administratore, som har beføjelser til at låse 'kontroversielle artikler' (som fx Anders Fogh Rasmussen ;)!), udelukke brugere og flytte eller slette artikler.
• Wikipedia har 13 millioner registrerede brugere på verdensplan ... men det formodes, at blot 10.000 personer har stået for den egentlig indholdsproduktion.
• At bruge Wikipedia som sit lokalhistoriske leksikon er for biblioteket problematisk, idet man ikke må bruge referencer til at linke direkte videre til bibliotekskatalogen eller bibliotek.dk [Argumentet skulle være at, 'så kan kommercielle forhandlere jo gøre det samme']

Som opslagsværk må jeg sige at jeg flere gange har haft god brug af Wikipedia - især til meget specifikke forespørgsler. Det er - som også Esben Fjord gjorde opmærksom på - mediets store force, at det ikke er nødt til at begrænse sig til at bestemt antal sider, som et almindeligt trykt leksikon er.

Den store faglige udfordring er imidlertid, hvordan man får krydstjekket informationer fra Wikipedia. Hvis wiki'ens oplysninger er de eneste, man reelt får med sin google-søgning ... tja, så ender man jo med at give informationerne videre (med forbehold for mediets pålidelighed). Og med den udbredelse Wikipedia har, bliver vi snart så tilstrækkelig mange, der gør netop dét, at de næste hits på google måske vil være produceret af folk, der har brugt Wikipedias grundoplysninger! Og så er krydsreferencerne spildt, og man må i stedet håbe at forstandige mennesker har blandet sig i redaktionen af Den store amerikanske Encyclopædi.

forsøg med google-map

Vis stort kort