Et hængeparti eller En paves tålmodighed

Scroll tilbage i tiden til 'ting 18'. Vi skriver 22. august, og sommeren er over os.

Jeg nåede e-boks, men så vidt jeg kunne lure, handlede e-kalender om, at et program skulle hente data på min arbejdspc. Og så har det lige været med at finde et ledigt tidspunkt, hvor jeg faktisk sad ved min 'egen' pc. Men det ser ikke ud til at have være en reel hindring: Kalenderen virker vist fint fra flere pc'er (hver med programmet downloaded) - og reagerer tilsyneladende på mit login. Så alt er godt!

Ideen med kalenderen er jo fin. Måske en anelse for industrielt strømlinet, hvis man forestiller sig én fælles kalender for alle - også privat. Men hvis det kommer op og køre vil det ganske givet spare tid i mødeplanlægningen. Muligheden for at se andres planer i sammenhæng med egne - eller andre samarbejdspartneres - planer, er meget anvendelig.

For mit eget vedkommende er jeg desuden i forvejen lidt på udkig efter en god 'overskridende' kalenderløsning. Vagtskemaet på biblioteket styrer meget af arbejdslivet, men det er jo ikke koordineret med Outlook-kalenderen. Og med så få specielle møder jeg deltager i, må jeg tilstå at Outlook bliver noget forsømt.

Men så er der den lille bærbare Mayland. Med alle dens kragetæer og overstregninger. Den er jo i nogen grad kompatibel med øvrige kalender typer ... det kræver bare lidt rettidig pertentlighed og dobbeltbogholderi. Kalenderen på mobiltelefonen burde måske erstatte Mayland'en, som den bærbare løsning. Men så er det lige med at få sat sig ind i mulighederne for synkronisering af dén (hvis det da overhovedet er muligt med datidens teknik ;)!).

Familiens vægkalender er for privatlivet, hvad vagtskemaet er for arbejdslivet. Så den skal på én eller anden vis tages med i betragtningen. [Og hvis e-kalender skal konkurrere med Peddersen & Findus-tegningerne, så skal de altså virkelig arbejde med designet!]

Og så er der google-calendar, som jeg har prøvet at snuse til. Den kan måske i virkeligheden sammenlignes lidt med e-kalenderen. Problemet er som altid, at teknikken kun fungerer, når personerne, man vil lave aftaler med, abonnerer på samme løsning.

Så ja: Hvis den kritiske mængde af brugere nås, kan e-kalenderen blive et godt redskab for alle der har behov for at aftale møder uden for deres nuværende kalendersystems rammer. Og skulle man fortvivle over, at folk er for længe om at tage den til sig, kan man sende pave Gregorius d. 13. en medfølende tanke. Ifølge Almanak Fakta blev hans forbedrede udgave af den julianske kalender lanceret i 1582, men først implementeret i Danmark i år 1700 (samme år i øvrigt som Rusland valgte at skifte til den julianske kalender!). Grækenland sprang med på dillen i 1924.