At chat'

Igen står valget mellem Google og Microsoft. Og igen er der nok mest ide i at bruge Google, hvis man - som kurset lægger op til - abonnerer på gmail, for så er chat-muligheden integreret i mail og igoogle-interface'et. Så skal man jo bare lige have ensrettet sine chat-partnere til også at lade sig indrullere ;)!

Noget helt andet er så, om man bryder sig om selve chatformen. Jeg tror, at det kan give mening i visse arbejdssituationer, men men men...

I min studietid benyttede jeg messenger ... men tit betød det, at research og opgaveskrivning blev fuldkommen undergravet af løs 'kaffesnak' med venner og kæreste. Og hvorfor så sidde alene i studerekammeret? Man kan selvfølgelig markere sig 'optaget' eller 'offline' ... men hvis ens kontaktpersoner gør det samme, vil chattens mulighed for uhøjtidelig parallelkommunikation ryge. Men orker man at melde sig online-tilgængelig, hvis det med stor sandsynlighed afføder løbende afbrydelser af ens arbejde?

Chatmediet kan være en ganske stressende oplevelse, hvis man chatter med én, der er hurtig på tasterne - og som er flittig bruger af 'enter': Inden man har læst og besvaret den ene meddelelse, så er en ny allerede kommet. Og den nye besked kan gøre ens svar til besked nr 1 ret ubrugeligt. Pust!

Chatten er - lige som sms - en sær blanding af telefonsamtale og email. Den kræver umiddelbar tilstedeværelse og respons på samme måde som en telefonsamtale (omend man kan lægge en besked til offlinere ... lidt som en telefonsvarer). På den anden side har den alle skriftmediets svagheder ift. kommunikation af stemninger, humor osv. Smiley-koderne letter lidt på det, men det er stadig meget nemmere at afkode hinanden over telefonen ... eller endnu bedre: I live fysisk nærvær. [Og guderne må vide at selv det kan være svært nok!]

I sidste ende er det jo nok et spørgsmål om personlighed - og måske også om evnen til at multitaske. Jeg tror ikke, at chatten vil få en plads på mit skrivebord.