Som bibliotekar skal man nok være usædvanligt gnaven for ikke at have en basal sympati for et site som librarything.com. Registrer dine bøger, beskriv dem med læseoplevelser og emneord, få inspiration fra andre, deltag i (læse)grupper osv.
Ikke mindst synes jeg, det er skægt at se koblingen til læsere af samme bøger på andre sprog. Det giver såd'n en rar og nær oplevelse af et globaliseret litteraturmarked ;)!
Men som med mange andre sociale sites, så ville også librarything have godt af, at alle vi, der opretter en profil 'bare for at prøve det', gjorde alvor af spøgen. Det kunne give et helt andet liv i grupperne, mere reelle hitlister i zeitgeist osv.
Men så er spørgsmålet, om vi har nok brug for et sådan site til at lægge alle de kræfter i det? Personligt vil jeg nok svarer nej. Måske kunne man godt forestille sig, at bibliotekerne benyttede sitet aktivt i litteraturformidlingen, men det er jo et prioriteringsspørgsmål, og måske kunne vi have større glæde ved at gå sammen om at tagge bibliotek.dk?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar