Flickr virker meget tiltalende. Let layout. Fornuftige retningslinier og hjælpemenu. Sitet ser ud til at være båret af glæden ved fotos og et glimrende forum for fotoentusiaster. Den mere private side af Flickr er måske lidt mere problematisk: billeder fra fester mv. kan være prekære, og selvom der ikke er navn på personerne, så kan man jo stadig blive genkendt. Hmmm...Men der er virkelig mange flotte og sjove billeder. Billedet her over var heldigvis omfattet af Creative Commons aftalen. Hvor tit er det lige, man ser John Scofield som norsk nisse med vindenergi til tråden?!? Synet viderebringes med tak til imaphotog.
Ideen med at gå til billederne ud fra en farvepallette tager sig godt ud. En lignende funktion bør bestemt tilføjes forside-visningerne i bibliotekssystemerne, så det endelig blev muligt at genfinde den dér gode, blå bog, som man som låner kan huske!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar