onsdag den 9. april 2008

Foretrukken foretrukne?

Ja, hvad er at foretrække?

Først lidt brok: Del.icio.us bliver vist først rigtig smart, når man har fået opbygget et netværk. Til det savner jeg lidt en 'telefonbog'. Og sitets udseende er jeg ikke helt vild med, men det er muligvis et spørgsmål om tilvænning.

Dernæst lidt entusiasme: Selve ideen med at gøre sine foretrukne uafhængige af hvilken computer man sidder ved, er fremragende. Men hvis det blot er den funktion, man er ude efter, er der ingen grund til at lade del.icio.us fylde i værktøjslinien: Googles 'bogmærker' fungerer udemærket.

Til sidst en røst fra katalogen: Der ligger et interessant skift fra Explorer's hierakiske ordning af ens foretrukne til del.icio.us og Googles tag-baserede ordning. Tagging hjælper en ud over problemet med overlappende kategorier ... men på den anden side kan tag-listen hurtig blive lige så uoverskuelig som en usystematiseret liste af links. Måske kan man hjælpe sig selv ved at genopfriske DBCs retningslinier for tildeling af emneord ;)?

1 kommentar:

Sigrid Kjøller sagde ...

Jeg har rigtig mange links i min del.icio.us, og jeg har givet dem pænt med tags. Nu sletter jeg nogle af dem igen - og "bundler" dem i grupper - for at lette overskueligheden...